Quizmodul

Med dette modul kan du oprette en multiple choice quiz for dine besøgende, så de kan teste deres viden på et bestemt emne.

Beskrivelse

Forneden ser du et eksempel på et quizmodul. I dette eksempel er der opsat tre spørgsmål med tre svarmuligheder. Efter hvert spørgsmål bliver brugeren mødt med en forklaring på det korrekte svar, og til sidst mødes brugeren af en resultatoversigt med mulighed for deling via mail eller PDF.

Test dig selv

Quiz: hvor meget ved du om Fællesweb?

Test dig selv og din paratviden om Fællesweb her.

Redaktørfelter

Fanen "Intro slide"

Når du først opretter quizmodulet kan du ændre beskrivelsen for quizzen, overskrift og underoverskrift som vil vises for brugeren på den aller første side af quizzen.

Questions

Her kan du med "Add quiz question" tilføje et spørgsmål. Når du opretter et spørgsmål kan du efterfølgende tilføje svarmuligheder, og krydse af for en eller flere svarmuligheder, om det er det rigtige svar. Nedenunder spørgsmålene kan du skrive en forklaring, som du kan vælge at få vist efter brugeren har svaret på det pågældende spørgsmål.

Show answer after every question

Du kan krydse dette felt af, hvis du ønsker at brugeren skal se det korrekte svar efter hvert svar på spørgsmål. Du kan også tilføje en forklaring til hvert svar når du tilføjer spørgsmål som nævnt foroven, hvis du ønsker at brugeren skal se dette.

Fanen "Outro slide"

Her har du mulighed for at skrive en afsluttende overskrift og beskrivelse for, når brugeren har gennemført quizzen. 

Fanen "Mail settings"

Her har du mulighed for at udfylde mailinformationer til de brugere, der ønsker deres quizsvar tilsendt på mail. 

Faste felter

Tekster såsom "Ups, det var ikke det rigtige svar :-[" og "fuldstændigt rigtigt :-]" samt en lang række andre tekster kan ændres under Dictionary i GoBasic. Dette gøres ved at vælge "Configurations" i sidens træstruktur til venstre, og vælge det pågældende felt du ønsker at ændre.