Fælles Web er en samlet service til drift og redaktion af klassiske informations-websites til statslige institutioner.
Servicen inkluderer både et køreklart web content management system (CMS), teknisk drift og hosting. CMS ’et indeholder en lang række moduler, funktioner og skabeloner, der imødekommer alle gængse krav til standard-websites.
Som ny kunde skal du kun have udviklet dit eget webdesign (style sheet) for at komme i gang. Resten kommer ”out of the box”. Det er nemt og hurtigt at oprette flere websites efterfølgende.
Som kunde bliver du automatisk medlem af kundeklubben, der træffer beslutning om fremtidig videreudvikling af platformen i samråd med Statens It. Med platformen får du en sikker og stabil platform skræddersyet til offentlige websites, der kan skaleres efter behov.
Servicen understøtter strategien ”Et solidt it-fundament”, da kunderne deler omkostningerne til servicen. Herved skaber servicen stordriftsfordele og billigere løsninger på tværs af staten.
Se listen over kunder på Fælles Web.
Hvorfor vælge statens fælles webplatform?
- Skræddersyet til statslige institutioner og koncerner
- Eget webdesign
- Responsivt design optimeret til mobile enheder
- Færdigt web content management system (CMS) med al gængs funktionalitet
- Systemet opfylder krav til tilgængelighed (WCAG 2.0)
- Konkurrencedygtige priser
- Sikker hosting og høj oppetid
Statens It leverer:
- Content management system
- Hosting og teknisk drift
- Sikkerhed
- Supportaftale via underleverandør
- Medlemskab af kundeklubben
Som kunde står du selv for:
- Udvikling af webdesign via underleverandør
- Indhold og informationsarkitektur
- Evt. udvikling af (ekstern) specialfunktionalitet og/eller integrationer