Billedstørrelser

Når du uploader billeder til dit site, er der en række faktorer du skal være opmærksom på, så billederne fremstår så skarpt som muligt.

Opløsning

Som hovedregel anbefaler vi, at billeder uploades i 16:9 format. Dette format passer med de flester moduler i Fælles Web, og du kan, når du beskærer billedet, vælge hvad der skal være i fokus/midte af billedet. Hvis du har adgang til Photoshop kan du beskære billedet heri (eller lignende billedredigeringsprogram), og vælge "Save for web" funktionen. 

Filstørrelse

Vi anbefaler, at du uploader billeder under 100kb på dit website. Her kan billedredigeringsprogrammer såsom Photoshop komprimere billederne med den tidligere nævnte "Save for web" funktion. Alternativt anbefaler vi kraftigt, at du bruger en anden form for software til at komprimere billeder, så dit site loader så hurtigt som muligt. Store billeder vil få dit site til at loade markant langsommere.

Billedformat

Brug .jpg filer, hvis du ikke har behov for en transperent baggrund, da disse billeder loader hurtigt på web, og har en relativt lav filstørrelse. Hvis du har behov for en transparent baggrund, eksempelvis på et logo, vil vi anbefale at bruge .png filer. Vær dog opmærksom på her, at du skal uploade billedet i dobbelte dimensioner af felt, det indsættes i. Her opnår du det skarpeste resultat for grafiske elementer såsom logoer. 

Screen dump af digitaliseringsstyrelsens logo fra digst.dk som viser, at logoet er 200px bredt.

Her ses Digitaliseringsstyrelsen's logo, som er 200 pixels bredt. Her ville et logo på 400 pixels i bredden altså være at foretrække når logoet uploades, da det ville fremstå så skarpt som muligt her.

Favicon

Dit favicon skal være i .png format og 196x196 pixels. Du kan uploade dit favicon ved at trykke på sitets titel i Umbraco, og derefter gå til "Configuration" fanen. Her finder du feltet "Favicon", hvor du kan uploade ikonet.

Billedstørrelser

Vi anbefaler som en generel hovedregel, at dine billeder er 1170 pixels i bredden (og ved 16:9, 720 px i højden). Hvis billederne skal bruges i full width skærmstørrelse anbefaler vi, at du uploader dem I 1920 x 1080 px.

Afhængigt af, hvor mange spalter de moduler du bruger er, kan du vælge at optimere billedstørrelser endnu mere.

Forneden kan du se en tabel med de forskellige moduler i forskellige størrelser, samt billedstørrelsen i pixelformat. 

Bemærk: På mobilenheder vil alle modulerne gå i fuld bredde, så her vil alle billeder være så brede som mobilenhedens skærm er.

Komprimering

Fælles Web komprimerer automatisk billeder indsat i Multi Box modulet. Det betyder at hvis billeder uploadet i fx 1170 x 720 px indsættes i et trespaltet modul, vil billedet blive skalleret på serveren, så der kun sendes de antal pixels som skærmstørrelsen har brug for. Dette er særligt en fordel, når siden loades via mobiltelefon eller på langsomme forbindelser.